torsdag den 16. januar 2014

Det kæmpe robotprojekt vender stærkt tilbage

Det nye år er på 3D College er, vanen tro, blevet skudt i gang med robotprojektet.
Robotprojektet er et relativt frit projekt for elever i grupper af 4-5 hvor målet er at få fremstillet en plakat, en turntable og en præsentationshjemmeside. Emnet er ikke overraskende: "Robot" og strækker sig over en hel måned.
VFX-eleverne skal lave en turntable i traditionel forstand, hvor Game-eleverne skal lave en realtime og interaktiv i Unity.

Da projektet stadig er i et tidligt stadie har vi kun et stemningsbillede til jer denne gang, men derfor kan der stadig spottes en del af elevernes foreløbige arbejde. :-)

 
Som I kan se ligger projektet meget fokus på gruppearbejdet og der er samling i grupperne flere gange om dagen.

I slutningen af projektet vil vi uploade plakater og bud på turntables som grupperne har lavet.

Husk vi holder åbent hus i forb. med robotprojektet lørdag d. 1. feb. 2014 på Campus Djursland på Ydesvej 4 8500 Grenaa. Der vil alle projekter blive vist frem.

tirsdag den 17. september 2013

Videoprojekt på 3D College

På 3D College har eleverne været igennem deres første gruppeprojekt i form af et videoprojekt.

Projektet skulle munde ud i en reklame af ikke nærmere defineret art. Dvs. eleverne kunne frit vælge og lave f.eks. en teaser for en film/et spil, en reklame for et budskab, en produktvisualisering osv osv.
Ud over det var et krav at reklamen skulle være 30 sekunder lang præcist.

Der var mange bud på reklamer, bl.a. en skraldespand udstyret med et minigun, som sørger for at folk ikke sviner rundt om den.
En reklame for et helt nyt kompakt videokamera, lavet i 3D.
Og til sidst, en energidrik med logo og effekter designet helt fra bunden.

Screenshots følger. Tillykke til vinderne som lavede energidrik-reklamen. Præmien var sponseret af Grenaa bowling center og lød på en 8-mands bowlingtur. Tak til dem. :-)

Slutbilledet i reklamen. Selvfølgelig masser af eksplosioner!




Kameraet konstrueret i 3D, kombineret med nogle flotte skud optaget med det.

Et view fra skraldespanden.

onsdag den 15. maj 2013

Wear of Time - WIP

Som lovet kommer her lidt WIP (work in progress) fra Wear of Time-projektet som lige er i fuld gang på 3D College.

Eleverne har fået til opgave at vælge bygningsværker og lade tiden gå og dermed opnå naturligt slid, henfald og destruktion.

De billeder I ser her, er udsnit af elevernes arbejde, så det er ikke nødvendigvis hele scenen I ser.
Vi håber I bliver inspireret.

Først VFX-eleverne:

Søren Meier - Kennedy's gamle soveværelse er nu færdigt. Næste skridt er Wear of Time!
Daniel Hansen - Texture-arbejde til et større bymiljø som skal opsluges af jungle.
David Larsen
Dernæst, Game-elever: (tri-count på max 20k)

Villads Hammershøi - London undergrund med ekstra props.
Mads Johansen - Screenshot af Unity.
Mads Nielsen - Dungeon direkte i Unity.
Mads Nielsens dungeon kan opleves first hand, på: http://darkink.dk/UnityBuilds/V.4.html
Du skal have Unity Web Player (gratis)

Det var alt for nu. :-)

onsdag den 8. maj 2013

London-tur

3D College var i uge 18 i London på studietur.

Et blik af det kendte Palace of Westminster, set fra London Eye.


London har mange år været målet for 1. års-elever her på 3D College, for bl.a. at få et indblik i 3D-industrien i storbyen.

Vi startede med at tage færgen fra Esbjerg til Harwich. Det var en god lang tur med aftensmad og hygge i skibets café. Vi sejlede ca. 18 timer og ankom kl. 12 næste dag i Harwich.



Kortet over skibet blev nærstuderet lige efter vi kom ombord.

Vi ankom til London med traditionel tog fra Harwich havn. Her tog vi undergrounden ud til Willesden Green og blev inlogeret på Palmers Lodge i Hillspring, som var vores base resten af turen.

Stationen vi ankom til og rejste fra, ind til indre London, mange gange i løbet af ugen.

En af studierne vi så var Double Negative. Et kæmpe VFX-studio hvor adskillige spillefilm har fået lavet VFX-skud. En liste kan findes på imdb men også deres egen side viser mange af de nyeste projekter: http://www.dneg.com/


VFX-elev Jesper Rahlff ved den Oscar DNeg vandt for VFX-arbejdet på filmen Inception fra 2011
Vi blev taget godt imod i receptionen og kom ned i deres biograf hvor vi så arbejde udført på flere spillefilm og vores guide for turen tog imod alle spørgsmål eleverne måtte have. Hun fortalte bl.a. om deres valg af software, som skifter ofte og også tekniske spørgsmål til deres pipeline.

Udover 3D-firmaer bød turen også på lidt sightseeing og længere gåture i Londons folkerige gader.




Turen hjem foregik igen på MS Dana Sirena fra Harwich til Esbjerg og kl 19:30 lørdag var de sidste elever hjemme i Grenaa for at lade op til ugens kommende projekt: Wear of Time hvor texture-arbejde, lyssætning og komposition bliver vægtet højt.


Følg med her på bloggen hvor WIP (work in progress) og resultater af Wear of Time bliver posted løbende.

torsdag den 24. januar 2013

Robotprojektet vender tilbage


Eleverne arbejder lige nu hårdt på 3. uge af robotprojektet her på 3D College.

I projektet i år skal eleverne producere en stor robotplakat. Udover plakaten skal der fra VFX-elevernes side produceres en turntable af robotten med tilhørende mini-environment som skal beskrive miljøet for robotten så godt som muligt.
Game-elevernes sekundære produkt er at lave en interaktiv præsentation af robotten så man selv kan bestemme vinkel.
Begge hold skal desuden præsentere projektet på en hjemmeside.

Der bliver med andre ord en masse at se på til åbent hus lørdag d. 2. februar, da der er hele 15 grupper som præsenterer deres arbejde.




Renderfarmen er blevet væsentligt opgraderet i år og tæsker derud af.


Vi ses lørdag d. 2. februar til en fed dag på 3D College!

mandag den 12. november 2012

3D College 1. års-elever godt i gang

Her på 3D College er 1. års-eleverne nået igennem ca. 4 måneders introduktion med en masse grundlæggende teori og øvelser.
Mange af øvelserne har været afholdt internt i løbet af en undervisningsuge, men dette projekt er et 3-dags projekt som vi gerne vil dele med jer.

Projektet gik ud på at kombinere al viden som eleverne har suget til sig i deres endnu korte 3D-karriere og lave et billede. Den endelige render skulle begrænses til minimal modellering og skulle gøre stor brug af materialer og image planes med tilhørende cutout-maps. Dvs. billeder af træer, buske osv. som bliver  genbrugt i 3D-miljøet uden at disse bliver modelleret helt fra bunden.
Projektet skulle desuden overholde temaet "Vej" til egen fri fortolkning.

3 dage er ikke lang tid til at lave billede helt fra start-koncept til færdigt resultat så eleverne har arbejdet hårdt og koncentreret.

Her følger nogle eksempler på projekter:







Denne uge tages der hul på Innovation Camp som alle på campus deltager i - her skal der udvikles produkter og derefter skal de sælges
Læs mere på: http://innovation-camp.info

søndag den 28. oktober 2012

Slutspurten for 3d College 2 år

2 års eleverne er i gang med deres sidste periode med 3d på College. Perioden strækker sig frem til juleferien. Eleverne kan i det tidsrum melde sig på et af tre forskellige forløb - Grafik til computerspil, Portfolioarbejde eller ProjectX. Grafik til computerspil er et samarbejde, der er indgået med Spildatamatikerne, hvor 2 års eleverne skal leverer grafikken til deres computerspil. Det er i øvrigt et nyt tiltag, som vi forventer os rigtig meget af.
Andre elever har valgt at bruge den sidste periode på at forbedre deres portfolio. Der er typisk planlagt omkring 2 projekter pr. elev, der skal hjælpe med at højne standarden for deres portfolio.
De resterende elever har valgt at deltage i endnu et nyt tiltag, der har fået arbejdstitlen ProjectX. Kort fortalt drejer det sig om en stor produktion, der skal munde ud i en 30 sekunders sekvens med skyhøje kvalitetskrav. Vi er meget spændte på processen, og resultatet i sidste ende. Vi vil løbende opdaterer mht. ProjectX, og som udgangspunkt kan man se eleverne på Teamet samt Storyboardet til projektet.


Her er TeamX



Storyboard til ProjectX