mandag den 12. november 2012

3D College 1. års-elever godt i gang

Her på 3D College er 1. års-eleverne nået igennem ca. 4 måneders introduktion med en masse grundlæggende teori og øvelser.
Mange af øvelserne har været afholdt internt i løbet af en undervisningsuge, men dette projekt er et 3-dags projekt som vi gerne vil dele med jer.

Projektet gik ud på at kombinere al viden som eleverne har suget til sig i deres endnu korte 3D-karriere og lave et billede. Den endelige render skulle begrænses til minimal modellering og skulle gøre stor brug af materialer og image planes med tilhørende cutout-maps. Dvs. billeder af træer, buske osv. som bliver  genbrugt i 3D-miljøet uden at disse bliver modelleret helt fra bunden.
Projektet skulle desuden overholde temaet "Vej" til egen fri fortolkning.

3 dage er ikke lang tid til at lave billede helt fra start-koncept til færdigt resultat så eleverne har arbejdet hårdt og koncentreret.

Her følger nogle eksempler på projekter:







Denne uge tages der hul på Innovation Camp som alle på campus deltager i - her skal der udvikles produkter og derefter skal de sælges
Læs mere på: http://innovation-camp.info

søndag den 28. oktober 2012

Slutspurten for 3d College 2 år

2 års eleverne er i gang med deres sidste periode med 3d på College. Perioden strækker sig frem til juleferien. Eleverne kan i det tidsrum melde sig på et af tre forskellige forløb - Grafik til computerspil, Portfolioarbejde eller ProjectX. Grafik til computerspil er et samarbejde, der er indgået med Spildatamatikerne, hvor 2 års eleverne skal leverer grafikken til deres computerspil. Det er i øvrigt et nyt tiltag, som vi forventer os rigtig meget af.
Andre elever har valgt at bruge den sidste periode på at forbedre deres portfolio. Der er typisk planlagt omkring 2 projekter pr. elev, der skal hjælpe med at højne standarden for deres portfolio.
De resterende elever har valgt at deltage i endnu et nyt tiltag, der har fået arbejdstitlen ProjectX. Kort fortalt drejer det sig om en stor produktion, der skal munde ud i en 30 sekunders sekvens med skyhøje kvalitetskrav. Vi er meget spændte på processen, og resultatet i sidste ende. Vi vil løbende opdaterer mht. ProjectX, og som udgangspunkt kan man se eleverne på Teamet samt Storyboardet til projektet.


Her er TeamX



Storyboard til ProjectX


torsdag den 4. oktober 2012

ZBrush - nu en integreret del af undervisningen

Vi kan med glæde meddele at ZBrush nu er blevet en integreret del af undervisningen på 3d College 2 år. Det blev udnyttet fra starten af det nye skoleår, hvor 2 års eleverne skulle følge et 4 ugers obligatorisk forløb med overskriften “Character Pipeline” til VFX. Bag overskriften gemmer sig processen til at skabe en Character til VFX industrien. I en professionel “Character Pipeline” er ZBrush ofte omdrejningspunktet i modelleringsprocessen, og samme rolle havde ZBrush i dette forløb. Undervisningen omhandlede, til glæde for den nørdede læser emner såsom Concepting, ZBrush Intro, Anatomy, Sculpting, Retopology, Projection, Displacement og Rendering. Der var meget nyt at lære, men generelt leverede eleverne en rigtig god indsats, med flotte resultater til følge, selvom at selve processen (Character Pipelinen) var første prioritet. Traditionen tro blev de 3 mest populære værker kåret, og de kan nydes på nedenstående billeder. Tak til eleverne for deres indsats.






mandag den 24. september 2012

Gang i praktikpladserne

Starten af skoleåret har budt på en række glædelige beskeder til flere elever. Således har tre elever fra 3D College fået den gode nyhed, at de har fået en praktikplads. Tobias Nielsen startede med at komme ind hos det anerkendte århusianske arkitektfirma C.F. Møller, derefter fulgte Thomas Boeriis med en læreplads hos CV2 i Grenaa og sidst lykkedes det Lasse Friis Jensen, at komme igennem nåleøjet hos arkitektfirmaet Arkikon i Grenaa. Stort tillykke til alle tre, der på billedet ses sammen med deres klasse, der var i Seattle i starten af året.

fredag den 22. juni 2012

…...og vinderne blev!

Efter 5 aftener a 2.5 timer er ZBrush 2 nu kommet til en ende, og det blev til mange flotte resultater. Vi fik kåret og præmieret de 3 bedste resultater, som kan opleves på nedenstående billeder.

Vinderen blev Kennie Walsh - Stort tillykke!


Nummer to i tæt opløb blev Benjamin B-B


Nummer tre blev Laust Kruse Pedersen



Det har været fedt at være vidne til elevernes udvikling, der er gået meget hurtig. ZBrush har en forholdsvis stejl indlæringskurve, og med det “in mente” er resultaterne lidt flottere. Der er generelt meget stor interessen for ZBrush på 3d College og vi arbejder på at udbrede det endnu mere i den nærmeste fremtid. I den virkelige verden bruges ZBrush efterhånden indenfor rigtig mange afkroge af branchen, og den udvikling skal vi naturligvis være obs på. Nyheder omkring ZBrush på 3d College kan følges her på siden - stort tak til eleverne for denne gang.

Her er de øvrige flotte resultater




onsdag den 30. maj 2012

Wear Of Time-vinder kåret

På 3D College har de studerende gennemført og afsluttet det relativt frie projekt, Wear Of Time.

Med "relativt fri", menes at opgaven gik ud på at vælge et kendt bygningsværk og udsætte det for slitage - derefter var der frie rammer og kreativiteten kunne blomstre.

Opgaven drejede sig meget om texturering og modellering, for at opnå slitage, skader og forfald. De studerendes unwrapping- og Photoshop-skills blev også sat på en prøve.

Ikke alle valgte bygningsværker - nogle valgte statuer, andre knap så kendte men udfordrende værker og vinderen valgte at lave et helt skud fra Venedigs gader.

Vinderen blev Lasse Kirkegaard med dette billede:

Venedig i oversvømmet udgave.




Her følger lidt flere projekter:

Kennie Walsh - Holger Danske på Kronborg.

Allan Pedersen - Matsumoto Slottet i Japan.

Morten Jakobsen - United States Capitol.

Benjamin Brøste - Fyrtårns-ø snart opslugt af stigende vandstand.


Det var nogle eksempler på de studerendes arbejde her på 3D College.

Fortsat god sommer herfra. :-)

fredag den 27. april 2012

3D College til release party på 2013-serien

I går aftes holdte Autodesk for 4. år i træk release party i Aarhus. (10. år i Danmark)

3D College tog togturen til Aarhus med 20 elever som ikke lod sig slå ud af en ordenlig omgang regn.
Eleverne mødte op for at høre om en masse nye features, nørde med andre 3D-folk, danne kontakter og drikke en øl.

En enkelt øl blev det til

Aftenen startede med en lille times intro af de nye features i 3ds max 2013.
Derefter Smoke fulgt af Maya som begge også bød på nye interessante funktioner.

Til sidst blev der uddelt præmier: 1x 24" Dell skærm, 5x 4GB "Autodesk" USB Keys, 1x Chaos Group PDPlayer. - Eftersom arrangementet var tæt pakket med 3D College-folk var mange vindere herfra. Tillykke til alle. :-)

Alt i alt en super aften!

Besøg af Jakob Kousholt

Hele denne uge har Jakob Kousholt været på 3D College som gæsteunderviser.

Jakob Kousholt

Han har ført eleverne igennem et Mudbox-kursus, hvilket er et program som mange modelører bruger til at lave characters og props i. Sammen med ZBrush er de to programmer meget brugt i den store VFX-branche i bl.a. London hvor Jakob pt. arbejder hos MPC.




Ugen er gået med oplæg om anatomi, workflows, kritik på modeller, fremvisning, research og meget mere som har givet eleverne et godt indblik i modelørens verden.

Jakob arbejder lige nu på filmen 47 Ronin.

Jakobs portfolio: http://www.jakejk.com/

onsdag den 25. april 2012

Lærepladskortet

3D College har hele landet som legeplads og for tiden er der virkelig gang i at få elever ud i lære. Senest er Michael Landbo endt hos 3D Empire i Aarhus. Så nu er der plantet endnu en fane i den østjyske hovedstad.

fredag den 30. marts 2012

Speed modeling og speed finish 3

Så blev ugens sidste speed modeling og finish afsluttet.


De to emner blev: "magnetisk forbedring" - eleverne skulle vælge et allerede opfundet objekt/genstand og udvide dens anvendelsesmuligheder med magneter.


Fredag blev emnet: "gamer-udstyr", i en turbo-udgave af speed modeling med kun én time fra idé til færdig model, med eller uden finish.


Magnetisk forbedring


En kopholder - den skal nok tiltrække opmærksomhed på kontoret.
Maglev-sko.
Hover-sofa. Skulle efter sigende kunne svæve op til 2 m. over gulvet.


Gamer-udstyr


Taler for sig selv.
Det evigt populære sæt bøffer.
En Ion Cannon, til afstraffelse af modstandere i alle spil, er i følge elev perfekt.




Vi har i ugens løb set mange spændende løsninger på de, til tider, ret diffuse emner. Eleverne har i bred udstrækning vist gåpåmod og tilfredshed igennem den lidt pressede uge.


Godt gået alle sammen! ;-)

Rigtig god og velfortjent ferie til alle på College og bloggen.

Læreplads hos 3d-empire

På vegne af vores gode venner hos 3d-empire, så er her et opslag til en læreplads:

"Vi søger en elev der brænder for at arbejde i en lille visualisering virksomhed, hvor vi til daglig arbejder med still billeder, infografics og animation af produkter og arkitektur. Som elev hos os vil du være en del af den fulde process fra vi modtager en opgave, igennem alle faserne og til vi aflevere den til kunden. Vi søger derfor en elev som, som minimum har en god generel forståelse for 3d processen og er øvede i 3d Studie Max, Photoshop og V-ray. Der ud over har vi specielt øje for elever med interesse for shading(V-ray), rending(V-ray) og post produktion(Photoshop og After Effects) processen, både i stills og animation."

Interesserede 3D College elever kan sende ansøgning OG portfolio til job@3d-empire.dk.

torsdag den 29. marts 2012

Besøg af Cadesign

I forbindelse med kurset i portfolio og lærepladssøgning havde vi besøg af Michael Dahl, der er partner i Cadesign i Århus. Cadesign har en lang tradition for at lærlinge ind (Michael startede selv som animator elev) og har i de seneste par år taget ikke mindre end fem elever fra 3D College. Efter en interessant fremlæggelse om firmaet gav Michael gode råd til eleverne om hvordan man søger hos dem og hvad de kigger efter.

Speed modeling og speed finish 2

Så er der afsluttet et par konkurrencer mere her på 3D College i kategorien speed modeling og speed finish.

Denne gang var temaerne til speed finish: "ubrugelige opfindelser", hvor eleverne selv skulle opfinde.
Temaet for speed modeling var: "avanceret musefælde". I den opgave var målet at designe fælden og give dem gode og beskrivende overflader på kort tid.

Disse projekter er som skrevet tidligere repetitionsøvelser for eleverne, for at holde modelleringsevnerne ved lige. Ikke flere ord - i stedet nogle eksempler på projekter:

Ubrugelige opfindelser


Kørestolen, med pedaler.
Spaden uden funktion.
Reliant Robin - ubrugelig, efter nogle elevers mening.

Avanceret musefælde


Klassisk, men udvidet.

Brug lidt tid på at gennemskue denne.
Den mere ekstreme af sin art.

I dag er eleverne i gang med endnu et projekt af arten speed modeling. Billeder og temaet bliver dog først offentliggjort i morgen, her på bloggen.

God fornøjelse med billederne.

tirsdag den 27. marts 2012

Speed modeling og speed finish

Så er 3D College i gang med 3D'en igen efter en veloverstået web-periode med flotte karakterer til eksamen.

Dagene i denne uge går med speed modeling og speed finish, som går ud på at eleverne skal henholdsvis modellere objekter på tid og ligge overflader på objekter ud fra et givent tema.

I løbet af de næste dage, vil vi opdatere bloggen med nogle af elevernes miniprojekter.

Her er nogle eksempler på mandagens konkurrence med temaet: "Dagligdagsvåben"

Lakridspibe. Dødsårsag: salmiakforgiftning.
Spray og lighter.
Søm-musen. Fælde nr. 1 på 3D College.
Tirsdag byder på speed finish, med temaet: "ubrugelige opfindelser", som I også kan følge med i her på bloggen.

Godt forår til alle. :)

tirsdag den 31. januar 2012

Åbent hus en succes igen i år


Igen i år blev robotprojektet på 3D College afsluttet samtidig med afholdelsen af et åbent hus -arrangement.
Det betød at mange mennesker fik plakaterne at se, samt eksterne dommere fra 3D-virksomheder kom og bedømte projekterne.

Vindergruppen kåres af robotprojektet

Det blev til en overall førsteplads til gruppen PROJECT HERO, med deres helte-robot:

Vinderplakaten, ifølge dommerne til åbent hus på 3D College
De stolte skabere, af PROJECT HERO


Det skal dog også nævnes at 3D College holdte en intern afstemning dagen inden, hvor eleverne stemte gruppevis. Her blev vinderen BOILERMAKERS med deres plakat:


Vinderen af den interne afstemning, hvor kun eleverne stemte

På dagen var mange interesserede mødt op til infomøde omkring 3D College og GameIT College som også er en stor del af Campus Djursland.

Klokken 14 sluttede arrangementet efter 4 timers fremvisning og blandt de mange fremmødte, håber vi på en masse nye ildsjæle som vil starte næste år her på 3D College.

torsdag den 26. januar 2012

Robotprojektets deadline nærmer sig


Her på 3D College har renderfarmen brummet løs de sidste mange dage og eleverne er ved at gøre deres projekter færdige i diverse compositing-programmer.

Der har været all-nighters og energidrikke i hobetal, men resultaterne er igen i år også derefter.

Alle plakater, animationer og 3D-print, kan ses på 3D College lørdag d. 28. januar fra 10-14, til åbent hus.

Kom og vær med til en hyggelig og spændende dag på campus.

fredag den 13. januar 2012

Robotprojekt godt i gang


På trods af den kontroversielle dato tør vi godt opdatere bloggen efter lang tid.

Det årlige robotprojekt er skudt igang og eleverne har arbejdet i halvanden uge.
Projektet indeholder opgaver som udvikling af konceptet til robotten (historie, tema, stil osv.) men selvfølgelig også en decideret 3D-produktionsfase.

Her på bloggen kan I se billeder fra hverdagen på college mens robotprojektet forløber.



Det kræver store mængder "energi" at producere til projektet.