fredag den 27. april 2012

3D College til release party på 2013-serien

I går aftes holdte Autodesk for 4. år i træk release party i Aarhus. (10. år i Danmark)

3D College tog togturen til Aarhus med 20 elever som ikke lod sig slå ud af en ordenlig omgang regn.
Eleverne mødte op for at høre om en masse nye features, nørde med andre 3D-folk, danne kontakter og drikke en øl.

En enkelt øl blev det til

Aftenen startede med en lille times intro af de nye features i 3ds max 2013.
Derefter Smoke fulgt af Maya som begge også bød på nye interessante funktioner.

Til sidst blev der uddelt præmier: 1x 24" Dell skærm, 5x 4GB "Autodesk" USB Keys, 1x Chaos Group PDPlayer. - Eftersom arrangementet var tæt pakket med 3D College-folk var mange vindere herfra. Tillykke til alle. :-)

Alt i alt en super aften!

Besøg af Jakob Kousholt

Hele denne uge har Jakob Kousholt været på 3D College som gæsteunderviser.

Jakob Kousholt

Han har ført eleverne igennem et Mudbox-kursus, hvilket er et program som mange modelører bruger til at lave characters og props i. Sammen med ZBrush er de to programmer meget brugt i den store VFX-branche i bl.a. London hvor Jakob pt. arbejder hos MPC.




Ugen er gået med oplæg om anatomi, workflows, kritik på modeller, fremvisning, research og meget mere som har givet eleverne et godt indblik i modelørens verden.

Jakob arbejder lige nu på filmen 47 Ronin.

Jakobs portfolio: http://www.jakejk.com/

onsdag den 25. april 2012

Lærepladskortet

3D College har hele landet som legeplads og for tiden er der virkelig gang i at få elever ud i lære. Senest er Michael Landbo endt hos 3D Empire i Aarhus. Så nu er der plantet endnu en fane i den østjyske hovedstad.