søndag den 28. oktober 2012

Slutspurten for 3d College 2 år

2 års eleverne er i gang med deres sidste periode med 3d på College. Perioden strækker sig frem til juleferien. Eleverne kan i det tidsrum melde sig på et af tre forskellige forløb - Grafik til computerspil, Portfolioarbejde eller ProjectX. Grafik til computerspil er et samarbejde, der er indgået med Spildatamatikerne, hvor 2 års eleverne skal leverer grafikken til deres computerspil. Det er i øvrigt et nyt tiltag, som vi forventer os rigtig meget af.
Andre elever har valgt at bruge den sidste periode på at forbedre deres portfolio. Der er typisk planlagt omkring 2 projekter pr. elev, der skal hjælpe med at højne standarden for deres portfolio.
De resterende elever har valgt at deltage i endnu et nyt tiltag, der har fået arbejdstitlen ProjectX. Kort fortalt drejer det sig om en stor produktion, der skal munde ud i en 30 sekunders sekvens med skyhøje kvalitetskrav. Vi er meget spændte på processen, og resultatet i sidste ende. Vi vil løbende opdaterer mht. ProjectX, og som udgangspunkt kan man se eleverne på Teamet samt Storyboardet til projektet.


Her er TeamX



Storyboard til ProjectX


torsdag den 4. oktober 2012

ZBrush - nu en integreret del af undervisningen

Vi kan med glæde meddele at ZBrush nu er blevet en integreret del af undervisningen på 3d College 2 år. Det blev udnyttet fra starten af det nye skoleår, hvor 2 års eleverne skulle følge et 4 ugers obligatorisk forløb med overskriften “Character Pipeline” til VFX. Bag overskriften gemmer sig processen til at skabe en Character til VFX industrien. I en professionel “Character Pipeline” er ZBrush ofte omdrejningspunktet i modelleringsprocessen, og samme rolle havde ZBrush i dette forløb. Undervisningen omhandlede, til glæde for den nørdede læser emner såsom Concepting, ZBrush Intro, Anatomy, Sculpting, Retopology, Projection, Displacement og Rendering. Der var meget nyt at lære, men generelt leverede eleverne en rigtig god indsats, med flotte resultater til følge, selvom at selve processen (Character Pipelinen) var første prioritet. Traditionen tro blev de 3 mest populære værker kåret, og de kan nydes på nedenstående billeder. Tak til eleverne for deres indsats.