torsdag den 4. oktober 2012

ZBrush - nu en integreret del af undervisningen

Vi kan med glæde meddele at ZBrush nu er blevet en integreret del af undervisningen på 3d College 2 år. Det blev udnyttet fra starten af det nye skoleår, hvor 2 års eleverne skulle følge et 4 ugers obligatorisk forløb med overskriften “Character Pipeline” til VFX. Bag overskriften gemmer sig processen til at skabe en Character til VFX industrien. I en professionel “Character Pipeline” er ZBrush ofte omdrejningspunktet i modelleringsprocessen, og samme rolle havde ZBrush i dette forløb. Undervisningen omhandlede, til glæde for den nørdede læser emner såsom Concepting, ZBrush Intro, Anatomy, Sculpting, Retopology, Projection, Displacement og Rendering. Der var meget nyt at lære, men generelt leverede eleverne en rigtig god indsats, med flotte resultater til følge, selvom at selve processen (Character Pipelinen) var første prioritet. Traditionen tro blev de 3 mest populære værker kåret, og de kan nydes på nedenstående billeder. Tak til eleverne for deres indsats.






Ingen kommentarer: